Photography in the Age of Reason

om at fremkalde film forkert

Posted in Snak by photographyintheageofreason on 19. april 2010

På den ene side kan man vel påstå, at fotografi er en kunstart og at et fotografi ikke kan være et rigtigt fotografi eller et forkert fotografi. Altså kan man heller ikke gøre noget principielt forkert i fremkaldelsesprocessen. Det er mere et kunstnerisk valg.
På den anden side kan man betragte fotografi som et håndværk og sige, at et godt, solidt fotografi har en god komposition, en balanceret kontrast, et skarpt motiv, ingen støvfnug eller fingeraftryk etc.
Her er klart lagt op til, at jeg selv lægger mig et sted midt i mellem, hvad jeg selvfølgeligt også gør. Jeg vil gerne være innovativ med fotografiet og så har jeg for øvrigt ikke de håndværksmæssige evner der skal til, for at få hamret et perfekt svendestykke af et fotografi sammen. Men når det er sagt, så stræber jeg efter at blive bedre, ikke ved at bilde mig selv ind at jeg har adgang en helt særlig genial åre, som ingen andre kan sanse, og som jeg skal videreformidle gennem nyskabende fotografi, men ved at øve mig på håndværket. Derfor er det ikke tilfredsstillende, når det går, som det er gået i dag.
Jeg har haft en film stående i en tank længe. Det er en dum idé i sig selv: Jeg ved jo ikke om der er en eller anden proces der kan ødelægge filmen over tid nede i tanken (f. eks. rester af kemikalier reagerer med filmen), og der er ikke nogen grund til at løbe risikoen. Men jeg blev ved med at skubbe fremkaldelsen foran mig. Jeg vidste nemlig godt, at alting langt fra var som det skulle være med den film.
Filmen stammer fra et gammelt kamera, som jeg har lånt. Der sad den inde og gemte sig. Jeg burde have rullet den op og taget den ud og afleveret den tilbage, men det gjorde jeg ikke. Det ville da være spild af god film, tænkte jeg. Så jeg tog resten af billederne på filmen, og besluttede at aflevere de billeder, jeg ikke selv havde taget, tilbage. Jeg tænkte, at det var meget usandsynligt at der var noget meget privat på, og hvis de havde haft stor affektionsværdi, var de nok ikke blevet efterladt i et kamera i så lang tid.
For jeg mistænker filmen for at have ligget i kameraet i årevis.
Da jeg skulle have rulle filmen ind, glemte jeg, at trykke på release-knappen, med det resultat at filmen knækkede i den ene ende, og at jeg ikke kunne få den tilbage i kassetten. Jeg har i lang brugt et automatisk kamera, der selv gør den slags, men dette kamera, som jeg har lånt, har andre fordele, det er jo ikke så vigtigt. Jeg måtte i mørkekammeret med kameraet for at redde filmen.
Da jeg så sad inde i mørkekammeret (som er mit badeværelse) og forsøgte at få filmen på spolen, så opdagede jeg, at filmen krøllede to veje. Den ene halvdel krummede den vej som den havde ligget i kassetten, den anden halvdel krummede den vej som den havde siddet om den akse den bliver rullet op på inde i kamerahuset. Derfor var den ikke til at få på spolen, førend jeg havde sat utallige svedige fingeraftryk og tvang den med vold og magt. Resultatet er noget juks.

Min del af filmen er flere billeder fra Glyptoteket. Den anden halvdel er nogen meget lyse billeder af en ødegård i Sverige, hvor jeg har været, og hvor der er meget hyggeligt.
Jeg skal nok fremkalde og lægge ud, men det er en smule uskønt.

spejl

Posted in Foto by photographyintheageofreason on 8. april 2010

Tagged with: , , ,

tog

Posted in Foto by photographyintheageofreason on 8. april 2010

parykker

Posted in Foto by photographyintheageofreason on 8. april 2010

Her er den første kopi af mine negativer, skabt i mørkekammeret.
Jeg har udelukkende justeret kontrasten i mørkekammeret og altså ikke i Photoshop eller lignende.

the Helsinki School

Posted in Snak by photographyintheageofreason on 3. marts 2010

Anbefaling:

The Helsinki School

Vol. 3, Vol. 2, Vol. 1

Det er vel gamle nyheder. Men det er såvedgud godt, meget af det.

Tagged with: ,

Photography in the Age of Reason

Posted in Snak by photographyintheageofreason on 10. februar 2010

Hejsa, så er Photography in the Age of Reason ude.
Det skal handle om foto, det siger sig selv, om foto med kemi og film og papir og mørke og lys og så videre, og om foto uden de digitale hjælpemidler, primært.
Bloggens titel henviser selvfølgeligt til et værk af Foucault, men uden nogen dybere mening; jeg foregiver ikke at have forstået meningen med Foucaults værk, eller at kunne berige læseren på lignende vis.
Jeg vil starte det hele op med at linke til en god fotoserie: Christian Holst for Information, Flugten fra Nordkorea.
Kæmpestore neonkors, den slags imponerer mig, og så fanger Christian Holst en absurd virkelighed og nogle sårbare mennesker på en virkeligt optimal måde, han udstiller sjældent, han illustrerer, hvis man kan sige det sådan.